Der er mange artikler viet til at slippe af dovenskab. Nyere forskning antyder imidlertid, at dovenskab er en beskyttende funktion af psyken. Eksistentiel psykoterapeut Alfried Langle opdager årsagerne til den fordømte adfærd og tvivler på, at dovenskab skal overvindes.
Vi taler ikke om dovenskab, hvis en person konstant sidder på Internettet eller foran en tv-skærm. Dette er allerede en afhængighed, et helt andet koncept. Dovenskab er uvillighed til at gøre noget uden nogen åbenbar grund.
Ifølge nylige undersøgelser er dovenskab vores fornægtelse af reglerne for adfærd, mål og mål, moralske stereotyper og livsstil generelt, som påtvunges os.
Vi har konstant travlt med forhold til verden, med andre mennesker, med fremtiden. For den korrekte opbygning af livet er det meget vigtigt at være undertiden travlt med dig selv, din indre verden. Alle skal gå deres egne veje. Så kineserne har begrebet "wei woo" - eksistens "for sig selv" eller "af hensyn til ens" jeg ". Derfor er moderne dovenskab intet andet end et liv for sig selv, beskyttelse mod eksterne recepter, der forhindrer en i at være sig selv.
I det underbevidste deler vi alle ting i henhold til princippet om "ligesom ikke-lide" og reagerer i overensstemmelse med resultatet. Vi opgiver nogle ting eller udsætter dem til senere til fordel for mere interessante aktiviteter.
Psykolog Alfried Langele i sin bog "Forstå hvad livet forventer af mig" siger: "Døvhed er en måde at komme igennem en ugunstig tid. Jeg husker en studerende der henvendte sig til mig for at få hjælp, fordi hun betragtede sig meget doven og blev belastet af det … dovenskab var det værste. Det viste sig, at pigen under pres fra sine forældre i mange år studerede, hvad hun ikke var interesseret i. Og da hun begyndte at arbejde i sin specialitet, fik hun et nervøst sammenbrud. Hendes person (åndelig komponent i hendes personlighed) og hendes liv bevæger sig bag hende, som om hun var bag en skærm. Så hun, uden at vide det, besvarede to vigtigste spørgsmål til en person. Den første: er der noget i det jeg laver? værdifuldt for mig, giver livet mig det, jeg føler mig så godt? For det andet, svarer det, jeg skal gøre, til min essens?
Dovenskab giver os tid til at være os selv og tænke over behovet for at gøre noget. Tiden fortsætter, deadlines forkortes, og under dette pres øges motivationen til at fuldføre opgaven gradvist. Når fristen for afslutningen af arbejdet nærmer sig, stiller vi i stigende grad spørgsmålet "Har jeg virkelig brug for det?", "Hvad vil der ske, hvis jeg ikke gør dette?", "Hvordan stopper jeg med at være doven?" Disse spørgsmål hjælper os med at forstå den sande betydning af denne opgave for os og konsekvenserne af ikke at fuldføre den. Og hvis vi ikke begynder at udføre dette arbejde, betyder det, at "nu er noget andet vigtigere for mig".
