Kærlighed er en meget levende følelse, der sker i alles liv. Men nogle gange ledsager det en person hele sit liv, og nogle gange passerer det spor. Forskere har længe forsøgt at finde ud af årsagen til disse følelser, forstå mekanismen for forekomst.
I dag deler mange psykologer kærlighed i flere komponenter: at blive forelsket, lidenskab eller ægte kærlighed. Den første opstår i ungdommen, den er præget af levende indtryk, den bærer muligvis ikke fysiske manifestationer, en idealisering af partneren, hans kvaliteter forekommer. Lidenskab er mere forbundet med seksuel tiltrækning, den er baseret på taktile kontakter, parret drømmer om at være i hinandens arme. Det er en mere moden følelse, men den kan også forsvinde. Kærlighed er interaktionen mellem mennesker, som hvert år bliver stærkere, transformerer og uddyber. Kærlighed er ikke kun en tilknytning til et billede, men en følelsesmæssig forbindelse med en ægte person.
Kærlighed er kemi
Når folk mødes, finder en kemisk proces sted, der udløser forelskelse. En bestemt type, lugten af en person kan provokere denne proces. Hvis det understøttes, stimuleres, øges det. Sådan opstår lidenskab og kærlighed, men de er den indledende fase af ægte kærlighed. Først kommer den fysiske krop i spil, så griber hjernen ind, analysen af en person kan tillade forholdet at fortsætte eller bringe alt til en ende.
I de første par måneder er det meget vanskeligt at kontrollere kroppens fornemmelser. Der er ikke kun et ønske om at være tæt på en partner, men også lethed, et ønske om at gøre noget, for at opnå noget. Den følelsesmæssige baggrund øges, tingene er lette og enkle. En sådan tilstand hos elskere kan vare i flere år. Det er især stærkt, når parret ikke kan se hinanden hver dag, de formår at kede sig, hvilket intensiverer en generel bølge af energi.
Forelskelse og lidenskab giver dig mulighed for at lukke øjnene for mange af en persons mangler. Når disse følelser er til stede, høres fornuftens stemme næppe. Der er “rosenfarvede briller”, der hjælper folk med at finde harmoni i hverdagen og forbedre forholdet. Men gradvist passerer dette, og sandheden afsløres.
Kærlighed er det at slå to hjerter
Hvis et par oplever tabet af deres illusioner roligt, hvis de ikke er bange for de vanskeligheder, der opstår, begynder forholdet at ændre sig. Fra en lille forelskelseskrise begynder en dyb forening at dannes, ikke kun bygget på hormoner. På dette tidspunkt tilpasser folk sig ikke bare til hverdagen, men lærer at respektere hinanden, værdsætte, støtte. Forhold er fyldt med ømhed, glæde og hengivenhed.
Kærlighed i hovedet giver folk mulighed for at opdrage deres børn korrekt, drømme sammen, lave planer og nå mål. Hver i et par bliver en støtte fra nære mennesker, der skabes et enkelt interaktionsrum. Og først efter at have bygget alt dette, efter mange års liv, udvikler ægte kærlighed. Hun ligner ikke at blive forelsket, hun er mere værdifuld, lys, fyldt, men på samme tid rolig og rimelig.
At elske mennesker bliver halvdele, der ikke kan adskilles. De accepterer hinanden, de beundrer deres ægtefælle, og samtidig prøver de ikke at skade. En enkelt helhed opstår efter en lang tilpasning. Og dette er ikke længere bare i hovedet, det er en symbiose af både hormoner og hjernen.
