I årtier har almindelig medicin hævdet, at den menneskelige hjerne ikke er i stand til at ændre sig efter afslutningen af følsomme barndomsperioder. Flere forskere, der turde modsætte sig den stive akademiske videnskab, har ændret denne idé og bevist i praksis, at vores hjerne har en egenskab, der hjalp Homo sapiens med at blive den dominerende art på planeten. Denne egenskab blev kaldt neuroplasticitet.
Neuroplasticitet forstås som nervevævets evne til at ændre og udvikle sig gennem hele organismen, evnen til at ændre dets struktur under indflydelse af læring, mental og fysisk træning, at regenerere efter skade, gendanne mistede funktioner eller overføre dem til andre dele af hjernen.
Neuroplasticitet indebærer kontinuerlige ændringer på celleniveau, hvor hjernen omorganiserer og skaber nye neurale veje i processen med at tilpasse sig det indre og eksterne miljø. Med andre ord fornyes hjernen konstant for bedre at passe situationen og sikre, at vores behov er opfyldt.
Nye neurale baner og neuromaps oprettes, når vi lærer noget, det være sig en fysisk færdighed som at spille klaver, et nyt fitness-træningsprogram eller en ny måde at tænke på og en radikal nytænkning af vores verdensbillede og værdier. For hver ny tanke skaber hjernen en separat neuromap, og jo oftere vi vender os til denne nye tanke, bekræftelse eller dygtighed, jo mere detaljeret og stærkere bliver den tilsvarende neuromap, og jo hurtigere bliver en ny færdighed eller tænkemåde til en vane og en del af personligheden.
Den første lov om neuroplasticitet er, at det, der ikke bruges, dør. Eller "ikke at bruge er at tabe". Bare et par år efter at have forladt skolen har vi svært ved at huske, hvad logaritmer er, og hvordan man løser ligninger med parametre. Pointen her er ikke en svækkelse af hukommelsen, men det faktum, at en del af cortex, der lagrede dygtigheden til at løse sådanne ligninger, opgav sit territorium og funktionalitet til implementering af andre mentale processer, som vi ikke forsømte.
Neurologer Michael Merzenich, Paul Bach-y-Rita, Edward Taub og andre forskere, der har undersøgt fænomenet neuroplasticitet, har endelig forklaret på synapseniveauet, hvorfor jo mere vi fokuserer på noget og praktiserer noget, jo bedre og mere succes får vi. ind i dette område.
