I processen med at gennemføre socio-psykologiske observationer blev det gentagne gange bevist, at gruppemetoder til beslutningstagning i praksis viste sig at være mere effektive end dem, der blev taget individuelt. Gruppemæssige beslutningsmetoder anvendes i dag i mange områder af det offentlige liv.
Gruppebeslutningsfænomenet
For første gang blev der udført eksperimenter med et så socio-psykologisk fænomen som gruppebeslutning i USA under Anden Verdenskrig. Derefter stod industrien over for opgaven med at ændre købernes holdning til nogle fødevarer og især biprodukter, som forsøgte at erstatte kød. Flere grupper af husmødre deltog i eksperimentet. Én gruppe blev kun undervist om fordelene ved denne type produkt og ønskværdigheden af at købe biprodukter i stedet for kød, i den anden blev der afholdt flere grupper diskussioner og diskussioner, hvor alle medlemmer af gruppen deltog. Efter et stykke tid viste det sig, at udtalelsen om de foreslåede nye produkter i den første gruppe kun ændredes med 3%, mens loyaliteten over for slagteaffald i de andre grupper steg med 32%.
Psykologer, der studerede dette fænomen, forklarede dette fænomen med, at de passive deltagere i diskussionen fra den første gruppe tog en beslutning hver uafhængigt uden at have social gruppesupport og kun baseret på deres tidligere erfaringer. Medlemmerne af gruppediskussionerne følte sig ansvarlige for at tage en fælles beslutning, og dette svækkede inertien ved tænkning og modstand mod innovation. Da alle så, at resten af gruppen også var partisk til fordel for en bestemt løsning, styrkede dette hans egen position. Denne beslutning blev ikke pålagt, og det er derfor, den blev taget af gruppen.
Gruppemetoder til beslutningstagning
Flere grundlæggende metoder anvendes i øjeblikket til at træffe gruppeafgørelser. Så metoden "Brainstorming" eller "Consensus" er baseret på en åben diskussion af indledende usystematiske individuelle ideer, på grundlag af hvilke der derefter udvikles en konsensus eller beslutning. I nogle tilfælde udtrykkes meninger skriftligt, og der afholdes fem diskussionsrunder. Denne variant af Brainstorming kaldes "635".
Når der er masser af tid til diskussion, anvendes den målrettede diskussionsmetode. Gruppens beslutning træffes under en åben diskussion mellem eksperter og bestemmes ved åben afstemning. Dens ulempe er åbenhed, som i nogle tilfælde kan føre til konfrontation med myndighederne. En af de mest effektive metoder er "Inversionsmetoden", når gruppemedlemmer kan udtrykke eventuelle associerende meninger, endda absurde og ulogiske. For denne metode er lederens rolle meget vigtig - det kræver stor kompetence og særlig opmærksomhed.
"Delphi-metoden", hvor der anvendes flere anonyme individuelle udsagn, hvorefter diskussionen afholdes skriftligt, kan også tilskrives de populære. Efter flere runder formår deltagerne som regel at finde en fælles løsning på det problem, de har stillet.
